it sikkerhedsfirma

3 tips til når dine medarbejdere arbejder hjemmefra

af Redaktionen
5. juli 2022
Kommentarer 0

I forbindelse med coronakrisen er der sket en støt stigning i antallet af hjemmearbejdspladser. Analyser viser, at 200.000 danskere arbejdede hjemmefra tilbage i 2021, hvor tallet lå på det halve inden coronakrisen. Selvom samfundet er åbnet op, er der stadig mange virksomheder, som tilbyder muligheden for hjemmearbejde. Og det er noget adskillige danskere har taget til sig. Ifølge en analyse, foretaget i første kvartal af 2022, foretrækker tre og ud fem akademikere, at deres fremtidige arbejdsplads tilbyder hjemmearbejdsdage. Der ses også en tydelig tendens i stillingsopslagene. Flere og flere virksomheder nævner muligheden for hjemmearbejde frem for at tage snakken under eksempelvis jobsamtalen. Det er særligt inden for kontorarbejde, at hjemmearbejde bliver mere forvent nogle gange om ugen.

Fordele og ulemper ved hjemmearbejde

Fordele

Fordelene ved at arbejde hjemmefra er mange. Heriblandt er større fleksibilitet og frihed til selv at tilrettelægge arbejdsdagen, en af de mest iøjefaldende grunde som nævnes. Som børnefamilie er der ofte flere ender, som skal gå op i en højere enhed. Og med en større grad af fleksibilitet giver det mere overskud i hverdagen som familie. En anden fordel ved hjemmearbejde er, at transporttiden til og fra arbejde skæres væk. Spildtiden ved at holde i kø kan udnyttes til enten at færdiggøre arbejdsmæssige opgaver eller dyrke en fritidsinteresse. Flere giver ligeledes udtryk for, at motivationen og effektiviteten stiger ved hjemmearbejde, da man undgår forstyrrelser og har bedre mulighed for at fordybe sig i opgaver. Det er i flere tilfælde bevist, at medarbejdere når at løse flere opgaver på kortere tid.

Ulemper

Det kræver en god portion selvdisciplin og gode planlægningsevner for at få en succesfuld oplevelse med hjemmearbejde. Hvis den enkelte medarbejder ikke kan administrere sin arbejdsdag i hjemmet, kan det gå ud over arbejdsopgaverne og give knas på hjemmefronten. Hvis hjemmearbejde er påtvunget i forbindelse med lockdown, kan det være svært at finde arbejdsro, hvis familien færdes i hjemmet. En anden ulempe er, at der er risiko for at glide væk fra det sociale kollegiale sammenhold og den daglige vante arbejdsgang. Derudover kræver det god plads for at indrette et hjemmekontor, som tilgodeser ergonomien for at undgå skader eller smerter i kroppen.

3 tips til hjemmearbejdet

Få styr på IT-sikkerheden

Når medarbejderne arbejder hjemmefra, er det vigtigt at have IT-sikkerheden i orden på arbejdscomputeren og på hjemmenetværket for at undgå brud på sikkerheden. Udover at have installeret antivirus, firewall og foretage løbende backup af data, anbefales det at installere EDR, når arbejdscomputeren tilgår andre netværk end virksomhedens. Endpoint Detection and Response overvåger og reagerer kontinuerligt, hvis der opstår en trussel. Hvis der er mange medarbejdere, som arbejder hjemmefra, kan det være en god ide at få et IT sikkerhedsfirma ud i virksomheden til at foretage et sikkerhedstjek og rådgive omkring IT-sikkerhed ved hjemmearbejde.

it sikkerhedsfirma

Et godt arbejdsmiljø i hjemmet

Arbejdsgiver er ansvarlig for en ergonomisk arbejdsplads, uanset om det er på kontoret eller derhjemme. For at undgå typiske skader og smerter i nakke, ryg og skuldre, er det vigtigt at stille det rette udstyr til rådighed. Skrivebordet skal passe i højden, og der skal være plads til både skærm, tastatur og mus samt kontorudstyr og arbejdsdokumenter. Armene skal kunne hvile på tastaturet, og kontorstolen skal kunne indstilles i højden. Den rette arbejdsposition indebærer en rank ryg og afslappede skuldre, mens øjnene kigger en anelse ned mod skærmen.

Hold kontakten

For at opretholde et godt kollegialt sammenhold med de medarbejdere som arbejder hjemmefra, kan der iværksættes tiltag, som inkluderer dem i dagligdagen. Der kan eksempelvis holdes videomøder hver morgen, så man ser hinanden i øjnene og får snakket om dagens opgaver. Husk at spørge hjemmearbejderne til råds, hvis der opstår tvivl om en opgave eller lignende. Deres mening tæller i samme grad, som de medarbejdere der møder ind på kontoret. Indfør et par dage om måneden, hvor I et par timer efter fyraften, får en drink eller kop kaffe og snakker om alt andet end arbejde.