I takt med den digitale udvikling er risikoen for et cyberangreb, rettet mod virksomheder, øget markant. Hvis I ikke har styr på IT-sikkerheden i jeres virksomhed, kan det i værste fald medføre fatale konsekvenser. Har I ikke en IT-sikkerhedsansvarlig til at opretholde en sund IT-sikkerhed, kan I få ekstern hjælp fra et IT sikkerhedsfirma. Der skal ikke meget til for at sikre virksomhedens IT. Ved hjælp af få tiltag kan I øge sikkerheden og trygt holde fri, når jeres arbejdsdag er ovre. Og så er det slet ikke særlig dyrt at øge IT-sikkerheden.
Det er en god ide at have en IT-sikkerhedspolitik for at skabe klare retningslinjer i forhold til, hvordan ledelse og medarbejdere skal forholde sig rent sikkerhedsmæssigt. Med en solid IT-sikkerhedspolitik fremstår virksomheden ikke kun troværdig men også indbydende for kunder og samarbejdspartnere. Sørg for at alle medarbejdere er fortrolige med IT-sikkerhedspolitikken, så ansvaret ikke kun ligger på IT-medarbejderen. De fleste større virksomheder har en IT-sikkerhedspolitik, men små og mellemstore virksomheder bør også overveje, hvordan de håndterer de digitale værdier bedst muligt. Start med at afklare jeres behov – hvilke områder ønsker I at sikre, så virksomheden bedst muligt overlever et cyberangreb?
Øg sikkerheden med 4 vigtige tiltag
Hvis jeres virksomhed øger IT-sikkerheden med følgende 4 tiltag, er den godt rustet til at kunne klare sig digitalt.
Multifaktor login
Med et multifaktor login gør du det svært for hackere at opsnappe loginoplysninger. Multifaktor login er også kendt som to-faktor login eller to-faktor godkendelse. Du indtaster for eksempel dit brugernavn og adgangskode, hvorefter du skal bekræfte din identitet med en anden kode. Med multifaktor login hæver du sikkerheden betydeligt og løsningen er samtidig billig at erhverve.
Backup
Husk at få taget backup af Microsoft 365 for at undgå at miste værdigfuldt data. Microsoft 365 tager ikke automatisk backup, som mange fejlagtigt tror, men synkroniserer i stedet den nuværende data. Hvis en medarbejder kommer til at slette nogle vigtige dokumenter ved en fejl, synkroniseres det automatisk og du har mistet dokumenterne. Ved hjælp af backup laves der en asynkron kopi af datene, så de nemt kan reetableres i filfælde af en menneskelig fejl eller et hackerangreb.
Firewall
Firewalls beskytter virksomheden mod uønskede indtrængere såsom hackerangreb, vira og trojanske heste. En firewall scanner og kontrollerer så at sige den indgående trafik på dit netværk. På den måde kan firewallen sikre, at trafikken ikke indeholder sortlistet data, som har til formål at skade din computer eller netværk. Der er forskel på firewalls. De klassiske kan ikke hamle op med mængden af IT-trusler, og derfor er det vigtigt at orientere sig omkring firewalls af nyere type.
EDR
EDR (Endpoint Detection and Response) identificerer skadelig aktivitet på computeren, når den ikke er tilsluttet arbejdspladsens netværk og firewall. Gennem et analyseværktøj indsamles adfærdsdata, som automatisk analyseres med henblik på at identificere adfærd, som ligger ud over det sædvanlige. Ved brug af EDR sikres medarbejdernes computere og IT-systemer, når de forlader arbejdspladsen for at arbejde hjemmefra, tage på forretningsrejse eller noget helt tredje, der involverer, at medarbejderen skal bruge andre netværk end arbejdspladsens netværk.