Biopejs til erhverv

Derfor er en biopejs et godt valg til erhverv i servicebranchen

af Redaktionen
31. maj 2023
Kommentarer 0

Biopejse er blevet et populært valg til at skabe varme og hygge – ikke kun i private hjem, men særligt også i hotel- og restaurantbranchen. De bidrager til en hyggelig atmosfære, og giver samtidig varme på en miljøvenlig måde.

Derfor er biopejse et godt valg for hoteller og restauranter, der ønsker at skabe en god stemning og forbedre oplevelsen for gæsterne uden at gå på kompromis med klimaet.

Arbejder du i servicebranchen, og overvejer du at investere i en biopejs? Så læs med herunder. Her har vi nemlig beskrevet, hvilke fordele der er ved biopejse, og hvorfor de er et godt valg til erhverv i servicebranchen.

Miljømæssige fordele ved biopejse

Biopejse bliver generelt betragtet som en miljøvenlig varmeløsning, hvilket også er en af de primære årsager til, at biopejse har vundet så meget frem, som de har. Biopejse afgiver varme ved afbrænding af bioethanol, som er en alkohol, der er fremstillet af majs, sukkerroer, kartofler, træ og lignende. Dette gør blandt andet også, at biopejse anses som et bæredygtigt valg.

I modsætning til traditionelle pejse og brændeovne, afgiver biopejse ingen sod, røg og aske, og forurener derfor ikke miljøet. En biopejs kan dermed være et godt valg til virksomheder, som gerne vil have en varm og hyggelig pejs, men som samtidig ønsker at reducere deres CO2-aftryk.

Sundhedsfordele ved biopejse

Da biopejse ikke producerer skadelig røg eller sod, er der ingen sundhedsrisici ved at bruge dem. Biopejse afgiver en minimal mængde kulilte, men så længe der er ventilation i rummet, er det ikke en mængde, der gør skade.

Biopejse er dermed også et sundere alternativ til traditionelle pejse og brændeovne. Dette er særligt vigtigt i restaurant- og hotelbranchen, hvor en god luftkvalitet spiller en afgørende rolle for gæsternes oplevelse.

Cylinderformet biopejs

Æstetiske fordele ved biopejse

En væsentlig fordel ved biopejse, som tiltrækker mange, er deres æstetiske appel. Biopejse er moderne og elegante varmekilder, som bidrager til et flot æstetisk udtryk i rummet. Denne type pejs findes desuden i en bred vifte af forskellige designs og stilarter, der gør det muligt at tilpasse dem i enhver type indretning.

Afhængig af hvilket design du vælger, kan du tilføje et luksuriøst, rustikt eller moderne præg til rummet. Det flotte, stilrene design på biopejsen samt det smukke flammebillede skaber desuden en indbydende og hyggelig atmosfære, der gør, at man føler sig velkommen.

Funktionelle fordele ved biopejse

Biopejse har, i modsætning til brændeovne, gaspejse og traditionelle pejse, den fordel, at de er meget fleksible i forhold til placering. Biopejse har ikke behov for skorsten eller rør til ventilation, og kan derfor placeres næsten alle steder lige fra lobbyer og spisesale til udendørs terrasser.

Biopejse fås desuden i flere forskellige designs, der gør det muligt at bruge dem på forskellige måder i indretningen. Du kan for eksempel vælge mellem væghængte, lofthængte, indbyggede og fritstående biopejse samt bordbiopejse. Vælger du en bordbiopejs, en lofthængt, væghængt eller fritstående biopejs, har du samtidig mulighed for at flytte rundt på den efter behov.

Økonomiske fordele ved biopejse

Investeringsomkostningerne ved en biopejs ligger i den lave ende sammenlignet med gaspejse og brændeovne. Biopejse fås i mange forskellige prisklasser, og der er derfor en løsning til ethvert budget og behov. Derudover kræver biopejse minimal montering, og behøver ikke skorsten eller ventilationsrør, hvilket reducerer installationsomkostningerne.

Driftsomkostningerne ved en biopejs er også forholdsvis lave, naturligvis afhængig af hvilken type biopejs du vælger, og hvor stort et område der skal opvarmes. Det skyldes, at bioethanol generelt er billigere end mange andre former for brændsel. En biopejs kan derfor også være med til at mindske varmeomkostningerne, hvis den bruges som supplement til en dyr primær varmekilde.