Glade medarbejdere

Medarbejderpleje styrker bundlinjen

af Redaktionen
11. maj 2020
Kommentarer 0

At investere i medarbejderpleje er en god investering, der afspejler sig positivt på bundlinjen. Glade medarbejdere er typisk mere produktive, og arbejdsmiljøet styrkes også, når medarbejderne er glade og har lyst til at komme på arbejde.

Medarbejderpleje kan være mange forskellige ting. Uanset hvilken type medarbejdergoder og -pleje, der er tale om, har de alle til formål at øge arbejdsglæden og produktiviteten. Derudover kan det også understøtte medarbejdernes egen sundhed, hvilket fører til mindre sygefravær og stress, men derimod give mere energi og overskud.

Styrk arbejdsglæden med et firmaarrangement

Glade medarbejdere og arbejdsglæde kommer ikke af sig selv. Arbejdsglæde kommer både fra det faglige og sociale; at man trives med sine arbejdsopgaver samt med sine kolleger. Arbejdsopgaverne kan man tilpasse, så de matcher medarbejderens kompetencer samt ambitionsniveau, men det sociale sammenhold kræver en indsats fra virksomhedens side.

Medarbejdernes sociale sammenhold kan styrkes gennem firmaarrangementer. Det kan både være teambuilding, firmafester, fredagsbarer m.m. Det handler i bund og grund om at give medarbejderne mulighed for at lære hinanden at kende under andre rammer end deres daglige arbejde.

Teambuilding-aktiviteter er en god løsning til at lade medarbejderne tale sammen og lære at arbejde sammen om en fælles løsning. Fester giver medarbejderne mulighed for at socialisere sig på en anden måde, men her er der også risiko for, at de finder sammen i grupper med de personer, de arbejder sammen med til dagligt. Ønsker man et større socialt sammenhold på tværs af afdelinger, kan det være en fordel at blande dem i hold til eksempelvis en teambuilding-øvelse.

Giv medarbejderne sunde tilbud

Sund frokost på arbejdspladsen

Mange virksomheder har indset, at en investering i medarbejdernes sundhed også gavner virksomheden. Sunde medarbejdere har færre sygedage og har typisk også et bedre overskud. Derfor er der mange virksomheder, der tilbyder en række forskellige sunde tilbud.

Adgang til fitnesscenter enten i virksomhedens lokaler eller medlemskab til det lokale fitnesscenter, er blevet et populært tilbud blandt mange virksomheder. Andre tilbud kan være en sund frokostordning, massageordning, tandlægeaftale m.m.

Der findes også eksempler på virksomheder, der har tilknyttet en frisør, som tilbyder en vasketøjsløsning og andre tilbud, der gør medarbejderens hverdag lidt lettere. Frisør- og massageordninger har nogle virksomheder trukket inhouse eksempelvis en gang om ugen. Dermed kan medarbejderne blive klippet eller få massage til at løsne op i spændingerne i ryg og skuldre i arbejdstiden, men uden at skulle bruge tid på transport.

Der er også virksomheder, der har tilbud med fokus på mental sundhed. Det kan både være psykologhjælp, hypnoterapi, eller få tilknyttet en vanecoach eller en kostkonsulent.

Kan investeringen i medarbejderpleje betale sig?

Hvorvidt en eller flere investeringer i medarbejderpleje kan betale sig, kan selvfølgelig være varierende. De fleste virksomheder oplever dog, at deres medarbejdere bliver mere produktive, når de er på arbejde, og at de desuden har færre sygedage. Derfor vil investeringen i medarbejderpleje også kunne ses positivt på bundlinjen.

Hvilken type medarbejderpleje, din virksomhed kan få gavn af, afhænger dels af branchen og dels af medarbejderne. Er du i tvivl, kan du altid spørge medarbejderne direkte, om der er nogle tilbud, de vil benytte sig af, hvis de havde chancen. Husk også at oplyse om forholdene for de forskellige tilbud. Er det virksomheden, der betaler, eller er der tale om eksempelvis en bruttolønsordning, eller måske noget helt tredje.