varmepumpe

Spar penge med en varmepumpe

by Redaktionen
13. maj 2022
Comments 0

Hvis der er noget de fleste mennesker kan lide, er det at spare penge. Det samme gør sig gældende for virksomheder. I en tid med stigende priser på el, vand og varme er det værd at overveje, om det er på tide at skifte spor til en mere klima- og energivenlig løsning. Hvis jeres virksomhed ikke har fået installeret en varmepumpe, så læs med her og blive klogere på alle fordelene.

Spar penge på varmeregningen

Interessen for varmepumper blandt erhvervsvirksomheder er stigende, og det er ikke uden grund. Med en installation af varmepumpe kan udgifterne til opvarmning reduceres med op til 50 %. Uanset hvilken type varmepumpe I vælger, vil gevinsten altid være større end udgifterne. I opnår den største besparelse, hvis I skifter fra energikilder såsom olie eller naturgas.

Typer af varmepumper

Der findes tre typer varmepumper: Jordvarmepumpe, luft til luft varmepumpe og luft til vand varmepumpe. Fælles er, at de leverer rumopvarmning, reducerer varmeregningen markant og er samtidig miljøvenlige.

  • Luft til luft er et ideelt supplement til centralvarmesystemet og den kan samtidig bruges som aircondition.
  • Luft til vand varmepumper er et godt alternativ til oliefyr og naturgasfyr og er samtidig den mest effektive opvarmningstype. Modsat luft til luft, kan en luft til vand varmepumpe levere varme til opvarmning af brugsvand.
  • Jordvarmepumper har mange af de samme fordele som luft til vand varmepumper, men har dog den bedste levetid, effektivitet og driftssikkerhed. Det kræver dog en del plads at kunne anlægge jordvarme, hvilket kan ses som en ulempe.

En driftssikker og holdbar løsning

Når først varmepumpen er installeret, er den selvkørende og kræver derfor minimal vedligeholdelse. Det er også en god investering for pengepungen, da holdbarheden ligger på op til 15 – 20 år og samtidig er udgifterne til varmepumpen tjent ind i løbet af nogle år.

varmepumpe

Installation af varmepumpe

Slip for al besværet og få installeret varmepumpen af en autoriseret elinstallatør. På den måde sikrer I en professionel montering og et fejlfrit produkt. Det er et krav fra Miljøstyrelsen, at der én gang årligt foretages et serviceeftersyn af luft til vand varmepumper, hvorimod en luft til luft varmepumpe som minimum skal serviceres hvert andet år.

Varmepumperne kommer med en udedel, som støjer en smule. Derfor er placeringen afgørende for så vidt muligt at undgå støjgener. Undgå derfor at placere udedelen lige ude foran vinduerne til kontoret. Jordvarmepumper er derimod helt lydløse, da de ikke anvender udendørs luftindtag.

Reducerer CO2 aftrykket

For at efterleve regeringens krav om et grønnere Danmark, skal industri og erhvervslivet på sigt reducere deres CO2 udledning. Varmepumper er en af de mest miljøvenlige opvarmningskilder på markedet, hvilket gør dem ideelle til at reducere virksomhedens CO2 udledning. I dagens Danmark er det moderne at have en grøn virksomhedsprofil, så hvorfor ikke gå skridtet videre og kombinere varmepumpen med andre vedvarende energikilder, såsom vindmølle- eller solcelleenergi? Herved at det muligt at reducere CO2 udledningen med op til 100 % og på den måde, er I med til at sikre Danmark en grønnere fremtid.